At savne

Så er jeg på Sjælland igen! Det har været nogle dejlige dage med familien på Bornholm og det gav da en liiille klump i halsen at sige farvel 🙂 Jeg er så glad for min familie! Det er jo et skønt dilemma at stå i, når man har mennesker vidt omkring, som er svære at sige farvel til. Jeg ser det som en gave, at have nogen at savne. Misforstå mig ikke – det er selvfølgelig alt andet end rart, hvis der er tale om en negativ situation eller et ekstremt tilfælde, men savn på et lidt ‘lavere niveau’ giver vel udtryk for, at du har nogle mennesker i dit liv, som er af stor betydning. Jeg tror det er sundt at savne i begrænsede mængder, da det kan minde os om, hvor betydningsfulde visse personer er for os. Denne påmindelse kan videre hjælpe os til at vise disse personer den kærlighed og værdsættelse, som vi i bund og grund føler for dem.

Væk fra det dybe og emotionelle, kan jeg fortælle om vores tur i dag! 😀 Færgeturen var ikke særligt rar. Det gyngede og gyngede, hele vejen. Jeg blev rimeligt svimmel og da søs og jeg gik i butikken på færgen, vendte vi hurtigt om – det var ikke særligt rart og vi gik som to meget fulde mænd 😀 … Endeligt efter 1 time og 20 min kom vi til Ystad og skulle med bus herfra til København. Busturen var fin og nu er vi hos vores far. Her er billede af smukke Tivoli, som vi kørte forbi:

Far har lavet sin specialitetskaffe til mig. Den smager fantastisk! Og er vidst også fyldt med sukker, fløde og toppet med kakao… Forfærdeligt lækkert!