Den 14. februar er det Valentinsdag, “de elskendes dag”, en dag sat af til at vise kærlighed! Søde kort, blomster, chokolade – disse er typiske gaver som gives, men heldigvis er der mange muligheder – også nogle som ikke behøver koste alt for meget 😀 . Valentinsdag er efter min mening, en god anledning til at vise lidt ekstra omsorg og glæde for ens partner og hvis ikke man har sådan en i øjeblikket, så for en god ven 😀 . Jeg har nogle forslag til måder at forkæle din partner/gode ven:

Biograftur for to. Hvis du og din partner/ven er til et godt grin, kan I jo tage ind og se den nye Anchorman.

20140126-194735.jpg

Must see film for mig i februar 😀

Spise lækker mad og dessert ude. Del evt aftenen op i forskellige steder, så i spiser ét sted, får dessert et andet og evt. slutter af med drinks et tredje sted, hvor I også kan vælge at mødes med et vennepar og lave dobbeltdate.

De personlige gavekort, som der flere gange er blevet gjort grin med, men som jeg synes er en vildt god ide, så længe kærlighed også vises udover når kortene indløses. Dvs. kortene blot fungerer som ekstra forkælelse 😀 . Fx kan et gavekort være til massage med en god massageolie, din partner/vens livret, en aften med alt betalt (filmhygge, ud og spise eller andet).

Overraskelsestur. Tag din partner/ven med på en lille tur, uden denne ved noget om hvad der skal ske. I kan tage ud et smukt sted og nyde et glas Asti, tage på hotel, ud at spise, i biffen (ved min kæreste ville elske denne :D), på shopping…

Forbered en lækker middag med en af partnerens/vennens livretter.

20140126-194813.jpg

Det virker! Konsekvensen af at stege en god bøf: glad mand 😀

Fremkald billeder, fx som en slags storyline, hvor der er fotos fra i mødtes til i dag.

Skriv et brev til den du holder af, hvori du fx beskriver de sider, du er helt vilde med hos personen og hvad jeres forhold betyder for dig 😀

Der er mange måder at sige “jeg elsker dig” på! Tænk på den du holder af og hvad der ville glæde denne person 🙂 .

– Cecilie