Min dag

Inspiration til tidsfordriv på farten

Klar til en lang, men dejlig dag 🙂

20131230-111400.jpg

S-toget er lige kørt og jeg er i rigtig god tid! Nu går turen til Aalborg med stop i Aarhus, hvor jeg besøger min bror og hans søde kæreste. De er lige flyttet i lejlighed, som jeg glæder mig til at se! Der er omkring fire timer til jeg er i Aarhus. Det er fire timer, som jeg gerne vil bruge på noget andet end at kigge ud i luften og på klokken hvert femte minut 😀 .

20131230-111133.jpg

Togture er ikke min yndlingsbeskæftigelse! Derfor har jeg lavet en lille liste med ting jeg kan få tiden til at gå med:

1) Første beskæftigelse jeg vil nævne, kan være en rigtig tidsrøver på ‘dumme’ tidspunkter, fx under forelæsninger 😀 . Ja, det er facebook jeg tænker på!

2) Instagram er også en god beskæftigelse og noget jeg kan hygge mig meget med. Elsker at kigge på billeder 🙂

3) Blogindlæg. At skrive dette indlæg er med til at få tiden til at flyve afsted, samtidig med at jeg hygger mig! Jeg nyder at skrive indlæg 🙂 . Dog er det ikke helt ufarligt! Jeg bliver ret let køresyg, så det er risikabelt at læse og skrive på køreture! Men jeg tager chancen 🙂

4) Lave julegaveliste til næste år. Her er der sikkert nogle der tænker jeg er langt ude! Men jeg er begyndt at skrive ideer ned til hvad jeg vil give i julegave til min familie næste år 😀 . Jeg har en veninde, som i anledning af min (i første omgang) fejlende julegaveshopping, skrev “lykken tilsmiler den velforberedte” – sikke et godt citat! Jeg ved ikke hvem der har sagt det, men jeg tror på det er sandt i mange tilfælde :)! En undtagelse kan jeg dog allerede nævne: min far. Han købte julegaver den 23. og jeg var med ham og derfor vidne til at han ikke stressede overhovedet og fik klaret alle gaverne på en gang uden megen forberedelse! Imponerende 🙂

5) Spise! Åh mad og lækkerier.. Mmm.. Jeg er glad for mad og søde sager. Det er også noget jeg kan få min tur til at gå med: at nyde denne lækre pose vingummier 😀

20131230-112457.jpg

6) Snakke i telefon. Måske er du en af dem, der får et opkald i dag fra mig :)!

7) Kigge i blade. Jeg har Eurowoman, Elle og Elle Decoration med mig i tasken, som jeg glæder mig meget til at bladre i. Det er skønt at forelske sig i lækkert tøj, smykker, sko, skønhedsprodukter og ting til hjemmet 🙂

8) Sove. Desværre er jeg ikke god til at sove i toget. Det ville ellers have været et godt tidsfordriv!

9) Musik. På en lidt kedelig togtur er det dejligt med god musik!

Jeg håber du har en god dag! Og til dem som er på farten, som mig selv, håber jeg I får en dejlig tur 🙂

– Cecilie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min dag